Hvis du har et dårligt selvværd, og måske ovenikøbet føler skyld over at du har det, så læs dette og sig farvel til skylden. For et dårligt selvværd er et forsvar, hvilket også forklarer hvorfor det intet har at gøre med hvem du er og hvor meget du kan.

Dårligt selvværd er en genistreg
Det er sådan, at når du er lille, og er i omgivelser som ikke imødekommer dine behov, og hvis det er meget udtalt, så kan din psyke være så presset at den er i fare for at gå under – at du mister livsmodet, eller mister tilliden og resignerer. Og her har du brug for et forsvar – så psyken laver en genistreg – en historie som gør at den kan opretholde håbet, om at jeg får hvad jeg har brug for lige om lidt – nemlig, ”hvis bare jeg bliver rigtig., så får jeg kærlighed/opmærksomhed/accept/etc. Og grundstenen er lagt til et dårligt selvværd, og en livslang jagt efter en uopnåelig perfektion.
Det er måske værd at bemærke at det behøver ikke være fordi dine forældre er dårlige forældre – det kan det være, men det kan også være fordi de selv er pressede… pga sygdom, pga, andre omstændigheder som gør at der ikke er ressourcer til at du får hvad du skal have, i en længere eller kortere periode.

Hvad stiller vi så op med den viden i dag?
Det første du skal gøre, er at takke dit dårlige selvværd. Det har været en uundværlig støtte i dit liv og grunden til at du er nået så langt som du er. Så når du forstår at ”når jeg begynder at skælde mig selv ud, så er det en reminicens fra min barndom, og ikke et udtryk for om jeg er et godt eller et dårligt menneske.. Så kommer der allerede her en accept ind i dit liv, og du begynder at give dig selv det du faktisk har brug for – og en ny udvikling er i gang.

Det næste er, at du er nødt til at gennemleve den sorg/smerte som det er, at indse at det du tror du har brug for, er noget som du skulle have haft da du var barn, og det vil du aldrig få dækket af et andet menneske…. Måske forbigående i en forelskelse, men det vil være dømt til at mislykkes, fordi det behov hører en tid til som er svunden. Det kan være en rigtig hård tid, hvor du måske ind imellem vil være i tvivl om du har lyst til at være her.
I min egen process, havde jeg seancer hvor jeg skældte verden ud, skældte ud over mine omstændigheder, og også tider hvor jeg var helt grå indeni, helt slap og uden livslyst, ved tanken om jeg skulle give afkald på at blive elsket af et andet menneske, sådan som jeg mente at det skulle være..

Det er en gammel følelse
I den vellykkede udvikling, får vi ubetinget kærlighed når vi er børn, og den integrerer vi sådan at vi føler os elskværdige som voksne. Hvis du føler dig uelskværdig som voksen så vil der aldrig være nogen mennesker som kan tage den følelse fra dig, for den er et levn fra din barndom. Du skal se din følelse som en sort/hvid film om hvordan det var engang, da du var lille. En voksen relation er ikke ubetinget – og hvis du søger at dække den gamle følelse i din søgen efter kærlighed er det dømt til at mislykkes..

En vej videre
Men der er en vej videre – så selvom det er en sorgfuld og smertefuld proces, så er den eneste vej videre – igennem følelsen – lige nu sidder du fast i en evig jagt på en perfektion for at opnå noget som er uopnåeligt – og det er der en del af dig som godt fornemmer, og det gør dig afmægtig og håbløs. Men der er lys for enden af tunnelen, for når du gennemlever den sorg, og accepterer det savn, så begynder du at kunne give dig selv den kærlighed som du har brug for